En tur til Fyledalen i maj 2011

Övraby Mölla ved Tomelilla, Skåne, maj 2011.
Tre dage i og omkring Fyledalen ...
| I Bededagsferien i maj 2011 tog vi en tur til Fyledalen i Skåne for at slappe lidt af og nyde livet - og ikke mindst for at lade os betage af den smukke natur i Fyledalen. |
| Billederne, som vises her på siden, kan ses sammen med andre billeder fra turen - i større format og i bedre kvalitet - i galleriet Fyledalen 2011. |
Første dag tog vi forbi Billebjer mellem Lund og Dalby, et lille udsigtsbjerg i et flot og særpræget landskab. |
Vi kom også forbi Dalby Heligkorskyrka, som den 9. juni 1749 blev besøgt af botanikeren Linné under dennes skånske rejse. |
Øst for Dalby findes Knivsås-Borelund, en såkaldt rullestensås, som er et absolut seværdigt område med flot, afvekslende og særpræget natur. |
Smukt og roligt syn med en japansk bro som i Monets Have i Giverny, Normandiet. Hvem, der har ladet sig inspirere af hvem, skal være usagt. |
Lidt syd for Kivik ligger Stenshuvuds Nationalpark med sin flotte natur og imponerende udsigt over kysten i sydlig retning. |
I Glemminge, 12 km øst for Ystad, findes Klövasten, en gigantisk todelt sten, som under sidste istid kom langvejs fra med isen - måske endda helt fra Norge ... |
Naturen begynder lige uden for døren med eget vandløb, fisketrappe og smuk udsigt. |
![]() |
På grunden var der også et antal "gömsler", dvs. skjulesteder hvorfra fugleinteresserede uopdaget kan betragte og fotografere dyrelivet. |
Andendagen begyndte med et stop ved Övraby Mölla, en flot vindmølle fra 1887. |
Derfra gik turen til Tosterup Slott fra 1300-tallet, hvor bl.a. Tycho Brahe skal have tilbragt megen tid med stjernekiggeri i tårnet. |
Turen fortsatte til Kåseberga, hvor vi så de interessante Ales Stenar, en stenformation i stil med dem man kan finde ved Stonehenge eller ved Carnac i Bretagne. |
Frokosten blev indtaget på kinesisk restaurant i Ystad, efter vi havde set os lidt omkring i byen. |
Vi fortsatte nordpå til den betagende smukke Fyledal, hvor vi tilbragte eftermiddagen med at se vildtlevende rovfugle i form af Køngeørn (billedet herunder til venstre) og Sorte Glente (billedet herunder til højre). |
![]() |
Vi stod også længe og betragtede en flok rådyr, som solede uforstyrret på engen. |
Dagen sluttede i hjemme i Allevadslilla, hvor vi boede. |
Udsigten i Allevadslilla må siges at have nærmest Toscanske kvaliteter, og fås vel næppe bedre. |
|
| Billederne, som vises her på siden, kan ses sammen med andre billeder fra turen - i større format og i bedre kvalitet - i galleriet Fyledalen 2011. |
Opdateret: 28. maj 2011




















